En million til nyt inventar i Nysteds Brugs
Dagli'Brugsen i Nysted skal indrettes på en ny måde
Den vil ifølge Lolland-Falsters Folketidende beløbe sig til omkring 1 millioner kroner.
Pengene skal først og fremmest bruges til en ny køledisk og en frysedisk på hver især 18 meter, siger uddeler Poul Hjorth.
De to nye diske placeres tættere på indgangen, og det er denne nye placering, der ligger til grund for omrokeringen i butikken.
Desuden skal der ved det nuværende brødudsalg etableres en kioskafdeling, hvor kunderne kan købe brød, kager, blade, cigaretter og lignende.
Øerne med isenkram, som hidtil har været placeret bagerst i butikken, bliver fjernet.
Varereolerne flyttes, så der skabes lange gange gennem butikken. Samtidig bliver butikken lysere og mere overskuelig. Poul Hjorth forventer at omrokeringen er færdig om et par uger.